Thy Naturkraft

Vi er en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper dig med mindre, konkrete opgaver, mens du hjælper vores medarbejdere til en meningsfuld hverdag

Et arbejdsfællesskab, der gi’r livsglæde

Thy Naturkraft er en socialøkonomisk virksomhed og et pædagogisk arbejdsfællesskab for unge på kanten af arbejdsmarkedet. Vi samarbejder med flere lokale virksomheder om at løse opgaver, der giver mening at få løst lige netop her. Det er en fordel for virksomhederne, der kan udtage de opgaver, som ikke er fordelagtigt for dem at løse selv, samtidig med, at de er med til at opretholde socialøkonomiske arbejdspladser i vores område.

Især giver det også mening for medarbejderne i Thy Naturkraft. De får selvtillid, en mening med livet og oplever følelsen af at lykkes, når de har noget meningsfuldt at stå op til og bidrage med.

Alt, vi producerer, er i en god sags tjeneste.

Vi samarbejder med lokale virksomheder

blade Thykassen

Vi har et tæt samarbejde med Thykassen, hvor vi løser opgaver fra jord til bord. Vi har bygget kasserne på vores værksted, vi dyrker flere af grøntsagerne og det er de unge mennesker hos Thy Naturkraft, der hver uge skyller og pakker grøntsagerne og er med til at køre rundt i Thy og aflevere kasserne.

blade Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik

Cementvarefabrikken har udlagt små dele af deres produktion hos Thy Naturkraft. Fordi det er mere fordelagtigt, nemmere og billigere for dem end at køre den del af produktionen selv. Vi laver fx samlemuffer til rør og træklodser til tætning af rør, ligesom vi laver forarbejdet med den flamingo, der skal bruges til at skabe huller i de betonvægge, som de producerer.

blade Thisted Bryghus

For Thisted Bryghus bygger vi nogle rustikke træreoler, der skal stå i 100 supermarkeder rundt omkring i landet. I reolerne står der et udvalg af gavekasser og specialøl fra Thisted Bryghus, og de unikke reoler skaber et iøjnefaldende miljø ude i butikkerne, der adskiller varerne fra andre bryggerier og er med til at skabe god reklame for bryghuset.

Hvad laver vi på Thy Naturkraft?

Vi tager mindre opgaver ind, som giver mening for vores medarbejdere at løse. Gentagende, ensidige opgaver er noget af det, vi er allerbedst til. Vores hovedfokus er det pædagogiske arbejde, så på den baggrund kan vi løse alt, der ligger inden for rammerne af, hvad vores medarbejdere kan arbejde med på en meningsfuld måde.

Samle- og montageopgaver til produktionsvirksomheder
Rustikke reoler til butikker og supermarkeder
Gavekasser til butikker
Pakkeopgaver hos produktionsvirksomheder
Sankning af lokale råvarer til fødevarevirksomheder
Dyrkning af grøntsager
Diverse, mindre haveopgaver
Trævarer fra vores savværk, fx stakit
Levering og stavling af brænde

Der er også ting, vi ikke kan lave

Det er pædagogikken, der er i fokus, og derfor er der nogle begrænsninger på, hvilke typer af opgaver, vi kan løse. Opgaver med snævre tidsrammer, eller med en meget specifik kvalitet, kan være svære for os at løse. Men har du et konkret behov, så ring meget gerne til os, så kan vi tage en snak om mulighederne.

Det pædagogiske udbytte er det allervigtigste

Medarbejder ved Thy Naturkraft tørrer løg
Medarbejder ved Thy Naturkraft i marken
Medarbejder ved Thy Naturkraft pakker legetøj

Vi samarbejder med lokale virksomheder

blade

”I samarbejdet med Thy Naturkraft drager vi begge gavn af hinanden. Det er fantastisk at være med til at danne meningsfyldt arbejde for de unge, og deres arbejde er samtidig helt uundværligt for Thykassen. Arbejdet hos Thy Naturkraft består af vaskning og opdeling af grøntsager, samt pakning af grøntsager og produkter til Thykassen. De producerer også de rustikke trækasser, som leveres ude i hjemmene rundt omkring i Thy, og de er med til at dyrke råvarer og lave produkter til kassen.”

Mille Kristensen, iværksætter og indehaver, Thykassen

blade

”I samarbejdet har vi outsourcet nogle opgaver, som giver værdi til det færdige betonelement, og som er meningsfulde for medarbejderne hos Thy Naturkraft – dette er oftest opgaver, der ikke er motiverende for vores egne ansatte. Vi inddrager Thy Naturkraft, så de får ejerskab for det færdige byggeri, og mærker stoltheden over at være med til at skabe byggeprojekter i hele Danmark. Vi tror på, at alle skal bidrage med det, de kan, og at der skal være plads til alle. Derfor er vi glade for, at vi på den her måde er med til at give værdi til andre i vores lokalsamfund. Samtidig lever de i opgaveløsningen altid op til vores forventninger”

Martin Smed Poulsen, teknisk chef,  Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik

blade

”Hos Thisted Bryghus er godt håndværk og gode historier en stor del af vores fortælling. Derfor ser vi kun fordele i vores samarbejde med Thy Naturkraft, som udarbejder vores salgsklare træreoler til specialøl. I mødet med Thy Naturkraft har vi kun haft gode oplevelser og mærket både kvalitet, fleksibilitet og stolthed. Det betyder for os, at vi trygt kan lægge en ordre. Der er naturligvis også et miljøaspekt ved at få produceret lokalt, men det, der i særlig grad giver værdi til samarbejdet, er menneskene bag.”

Aage Svenningsen, adm. direktør, Thisted Bryghus

Til kommuner og sagsbehandlere

Hos Thy Naturkraft løfter vi pædagogiske opgaver inden for, erhvervsafklaring, jobtræning, aktivitets- og samværstilbud og STU-forløb. Vi hører under Elmelund, som arbejder med at skabe mening for sentudviklede unge mennesker.

Læs mere om Elmelund og hvad vi tilbyder lige her:

blade

Erhvervsafklaring

blade

Thy STU

blade

Aktivitets- & Samværstilbud

Samarbejdspartnere

Logo for Go-Fish Hanstholm
Logo for Go-Fish Hanstholm

Kontakt os

Billede af Brian Nyby
Brian Nyby

Tlf: 30 45 89 48
Email: brian@elmelund-jbf.dk 

Billede af Anette Tøfting
Anette Tøfting

Tlf: 97 91 24 23
Email: anette@elmelund-jbf.dk